نبذة مختصرة : Dette deltagerinvolverende oplæg tager udgangspunkt i et igangværende ph.d. projekt. Projektets formål er, at undersøge, hvilke potentialer, begrænsninger og barrierer der er for en legende tilgang til læring. Herunder hvordan en legende tilgang til læring på læreruddannelsen kan anspore til nye undervisningsformer, livslang læring, læringsglemsel og læringsglæde, hvor undervisningens pensum bliver lært ved at integrere digitale teknologier med bevægelse (McPherson, 2008; Resnick, 2017; Tanggaard, 2018; Walsh, McMillan & McGuinness, 2017). Igennem et Design-based research forløb udvikler, afprøver, evaluerer og videreudvikler læreruddannere og lærerstuderende forskellige didaktiske designs i et undervisningsforløb på modulet ’Teknologiforståelse og digital dannelse’ (Barab & Squire, 2004; Dohn & Hansen, 2018; Playful Learning, 2020; 2021). Projektets empiriske data består af videooptagelser, observationer og feltnoter fra undervisningen indsamlet gennem et pilotprojekt og to iterationer. I dette oplæg, inviteres deltagerne til at afprøve bevægelseslegen ’Chinese Whisper – dancing edition 1.7’, der indgår som en del af mit undervisningsforløb i modulet ’Teknologiforståelse og digital dannelse’. Chinese Whisper tager udgangspunkt i at en deltager finder på en sætning, og hvisker den til sidemanden, der hvisker den videre til den næste i rundkredsen osv. Når sætningen er kommet hele vejen rundt, siger den sidste deltager sætningen højt. I denne udgave skal deltagerne danse i stedet for at viske en sætning og optage dansen på en iPad. De studerende har i aktiviteten fokus på bevægelserne, musikken, computational thinking og teknologiforståelse. En situationsanalyse af videooptagelser fra undervisningen kortlagde for det første at de studerende og underviseren havde forskellige oplevelser af hvad der var betydningsfuldt i forhold til de afprøvede didaktiske design (Clarke, 2018; 2003; Händel & Rechnagel, 2018; Rønholt, 2014) For det andet viste analysen, at de studerende var fysisk aktive når ...
No Comments.