نبذة مختصرة : Psykiatriens historie er overvejende skrevet og forstået ud fra lægernes perspektiv. Formålet med denne artikel er kritisk at diskutere denne fortælling gennem patientens perspektiv i ”asylets æra”. Dels gennem et teoretisk arbejde med henblik på forståelse af patientens stemme via Roy Porter og Jacques Rancière, dels gennem en empirisk analyse af censurerede breve fra patienter indlagt på Jydske Asyl, det første officielle psykiatriske hospital i Danmark. Patienternes stemmer artikulerer en grundlæggende konfliktuel dynamik mellem dem, der var en del af psykiatriens sociale orden – herunder læger, sygeplejersker og andre ansatte – og patienterne, der i brevene taler fra en illegitim position uden for denne orden. I artiklen forstås denne konfliktuelle dynamik som en oplevet uenighed og manglende genkendelse af sig selv som lidende i mødet med en ny identitet som patient efter indlæggelsen i asyltiden. ; The history of psychiatry is predominantly written and understood through the psychiatrist’s perspective. The purpose of this article is to critically discuss this narrative through the perspective of the patient in the asylum era. Partly through theoretical work with a view to an understanding of the patient’s voice via Roy Porter and Jacques Rancière, and partly through an empirical analysis based on censored letters from patients hospitalised at ‘Jydske Asyl’, the first official psychiatric hospital in Denmark. The patient’s voice articulates a fundamental conflictual dynamic between those who were part of the social order of psychiatry – including psychiatrists, nurses, and other employees – and the patients, who, in the letters, speak from an illegitimate position outside this order. In the article, this conflictual dynamic is understood as a perceived disagreement and lack of recognition of oneself as a sufferer in the encounter with a new identity as a patient after hospitalisation in the asylum era.
Processing Request
No Comments.